Paseo a caballo

En dag til hest i det frodige og afvekslende landskab omkring Caldera. Palmetræer side om side med appelsintræer, guanatræer og kaffeplanter. Bakker og vandløb, og røde jorde under de græsklædte skråninger. Og en herlig udsigt til Stillehavet og vulkanen Baru.

(Nej det er ikke en hund, vi rider på)

Kamille sad foran mig og holdt godt fast i cowboysadlens håndtag. Sofia red alene og klarede hele den 3 timer lange tur op på toppen af bjerget og tilbage igen. Uden brok. Og uden ridehjelm. For det bruger man ikke her i Panama. Vi fik arrangeret et par sombreroer - mere kunne det ikke blive til. Ridehjelme er kun til opvisninger, siger de. Endnu en interessent udfordring for spelt-forældrene, der må se i øjnene at skandinavisk sikkerhed er en by i Rusland på de her kanter.


Alvaro, vores guide, var en superhjælp for Sofia til trods af at han kun talte spansk til hende. Hestene var søde og pigerne var pavestolte. Og bagefter fik de verdens største softice med chokoladesovs og - hold fast - skumfiduser på. Jakob var fotograf, så ham fik vi desværre ikke foreviget i dag. Det var ellers et ret skønt syn med Wickmann i fuld galop ud over stepperne.

Marie