lørdag den 28. august 2010

Skak


Paa terrassen her paa Casa de Carmen staar et fint lakeret skakbord. I boernehojde. Det har Sofia taget til sig, og nu spiller vi mindst et parti om dagen. Hun har laert sig reglerne, da vi besogte Vimmerby i sommer, og nogle store boern spillede skak med kampebrikker. Kamille bliver ogsaa inviteret med til bordet en gang imellem. Et meget yndigt syn.

Der staar ogsaa en bloed, roed Sofa med et stort fladskaerms-tv foran. Udvalget af kanaler her, er vasentlig mere interessant end paa Kongelundsvej, saa Sofia har baade set cheerleader film og tegnefilm, mens Kamille og jeg har laest boeger paa vaerelset. Heldigvis er her saa overskueligt, at man kan have et oje paa fjernsynsstuen inde fra vaerelset.

Nu lyder det maaske som om vi tilbringer al vores tid paa Casa Carmen. Og det er ogssaa delvist sandt. Der har nemlig vaeret en bunke praktiske ting, der skulle ordnes. Saa pigerne har passet huset, mens Jakob for rundt i byen.

Nu er vi saa ved at vaere paa plads. Jetlagget begynder ogsaa langsomt at fortage sig for Kamille og jeg, der har vaeret noget mindre omstillingsparate end Jakob og Sofia. Det er blandt andet derfor jeg blogger foer fanden faar sko paa. Lokal tid.

I gaar var vi I Casco Viejo, den gamle bydel, som i ejendomsmaeglersprog har stort potentiale. Masser af fine gamle bygninger, der er forfaldet gennem de sidste hundrede aar. Nu bliver de saa restaureret en for en, og smaa barer og restauranter dukker op bag de ornamenterede jerngitre.

Casco Viejo er en must see for baade panamanske og udenlandske besoegende. Vi moedte en halv pigeskole fra Colon -ved den Caribiske kyst - som var paa tur med laererinden. Alle pigerne bar ultrastramme, stenvaskede cowboybukser, hvide t-thirts og gucci-inspirerede solbriller. De var hverken forarmede eller generte. Eller interesserede i Casco Viejo. Nah, de var dybt fascinerede af den europaiske familie paa baenken og i saerhed de to lyshaarede piger. Saa de tog billeder paa stribe, og enkelte af dem poserede endda imellem os, mens vendinden klarede snapshottet.

Det var sjovt, for de var soede, og Sofia ville for en gangs skyld GERNE fotograferes. Ja, lad os se hvor laenge hun bliver ved med at synes det er sjovt...


Marie

fredag den 27. august 2010

¡Hola Carmen!




Frodig skov paa begge sider af landingsbanen og blaa bjerge indhyllet i skyer. Det var synet, der moedte os, da vi landede i Tucuman International Airport i Panama onsdag aften. Efter 18 timers rejse forstod vi igen, hvad vi var rejst ud for. Det foeltes lidt som at komme hjem for os, der elsker mellemamerikas gronne landskaber.

Selve rejsen forlob absolut problemfrit, og pigerne var saa glade og forventningsfulde hele vejen. Kamille sov af flere omgange, krollet sammen paa de smaa saeder. Sofia holdt sig vaagen.Og vaagen.Og vaagen.Og vaagen. Til hun til sidst nasten ikke kunne mere. Men hun lukkede ikke et oje for vi endelig laa paa sengen i La Casa de Carmen - en hyggeligt hostel midt i den hektiske Panama City.

Her er kun 8 vaerelser, og selv om der ikke bor andre born end vores foler vi os helt hjemme. Personalet elsker selvfolgelig de smaa lyse hoveder, som faar klistret hotellets visitkort paa maven naar vi forlader hotellet.

Stemningen i byen er faktisk rigtig god. Trafikken er tosset, men der er saa mange biler, at ingen koerer rigtig staerkt. Men selvfolgelig skal spelt-moederen lige vaenne sig til, at boernene sidder uden sikkerhedssele paa bagsaedet af taxaerne.

Ingen har rigtig forsoegt at snyde os endnu. Bevares, taxa chauffoeren forsoger at tage 5 dollar for en tur til 3, men saa lander vi paa 4, og saa er alle glade. Vi er jo turister.

Indtil videre har vi sparet et par hundrede kroner paa at koebe et Panasonic Lumix-kamera med GPS og hele molevitten. Vi glaeder os til at begynde at dokumentere vores oplevelser.

Lige nu suser toeserne frem og tilbage pa gangene her paa Casa de Carmen. De har allerede sludret med huspapejoejen, som holder til i den lille frodige have omkring terrassen. ¡Hola! kan den sige. Og ¡Casa Carmen!

Dagens program er gaatur i den gamle bydel Casco Viejo og indkoeb af minicomputer, saa vi kan folge med i verdens begivenheder undervejs.

I morgen loerdag regner vi med at tage ud og se paa kanalen.

Hola!

Marie