Camping-krise

Der vil komme kriser. Det har vi vidst hele tiden. Og vi har overvundet små barrierer undervejs. Men den første rigtige krise kom nok, da vi fik vores campervan. 

Det har hele tiden været en eksotisk drøm med et rullende hjem vi kunne køre ud i New Zelands pittoreske afkroge. Pigerne skulle sove over førerhuset. Det har de besluttet for flere år siden. Og Jakob skulle lave lækre middage køkkenkabinen. Vi ville trække en flaske vin op og nyde udsigten over idyllisk sø mens solen gik ned. Sådan var drømmen. 

Realiteten er, at det er pænt hårdt at køre i campervan. Der er ingen plads til din bagage. Alt skal stuves af vejen og skabene skal låses af, inden man kører nogen steder. Man gokker kontant hovedet op i et eller andet, der er placeret for lavt, og bilen rasler som et russisk bæltekøretøj når den er i bevægelse. 

Læg dertil nogle velholdte men meget snoede veje, et temmelig omskifteligt vejr, nogle aggressive sandfluer og en baby der lige er begyndt at sidde i højstol. Så bliver familielivet sat på prøve. 

Jeg har sjældent hørt mig selv tale med så store bogstaver dagen lang. Og jeg har sjældent hørt Kamille sige undskyld så mange gange: "mor, når vi er på campingferie er I mere stressede og så skynder jeg mig at sige undskyld så snart der sker et eller andet". Det hører også til sjældenhederne at Jakob er SÅ indebrændt lillejuleaften...

Men sandheden er, at New Zealand er lige så udfordrende som det er smukt, og Wickmann Elkjær skulle lige have knækket camper-koden. Men nu har vi en opskrift og vi tror på solskin og medvind resten af vejen. 

Camper-koden

Regel #1: 

Man laver ikke mad i camperen. Man spiser ikke i camperen. Man bader ikke i camperen og man tisser ikke i camperen. Man kører i camperen og man sover i camperen. Resten foregår på de aldeles glimrende camp-sites, der ligger spredt ud over New Zealand og som altid har plads til en til. Selv i højsæsonen.  

Regel #2: 

Man køber myggespray med 40% DEET. Og man går med lange bukser, sko og strømper, når man er i nærheden af vand, græs og skov - særligt på vestkysten af sydøen. 

Regel #3:

Man veksler mellem natur og civilationen. Hverken camperen eller campisterne kan klare mere end 2-3 dage uden strøm. 

Regel #4:

Man er i konstant - men kontrolleret - bevægelse. De fleste turist-campister bryder op hver dag, for de har en hel masse de skal nå at nyde. Vi mener 2 dage hvert sted må være opskriften, så man hverken går i stå eller går glip af alt det gode.