Vi var heldige at lande i New Zelands "adventure capital" på klar solskinsdag og pigerne løb nok 10 gange rundt i stuen da de så udsigten fra vores nye lejlighed. Dybblå Lake Wakatipu lå lige foran os, og lige meget om man valgte altanen på første sal eller den i stuen, så var der kongelig udsigt så langt øjet rakte.
Pigernes glæde blev uden tvivl forstærket af, at de havde eget soveværelse med to separate senge plus eget badeværelse.
"Mor, der er FEM badeværelser i den her lejlighed. Det er virkelig luksus," konstaterede Kamille. Og hun havde ret. Vores lejlighed - som om vinteren var en skilejlighed - havde både køkken, stue, to soveværelser, fem badeværelser (fordi toilet og brus er separat), to balkoner og et tørrerum! Hvad mere kan man bede om, når man er en storfamilie på rejse.
Og som prikken over i'et tryllede receptionen en barnestol frem til Klara, som nu har fået den alder hvor hun vil sidde selv. Og spise selv. Der blev fortæret meget kogt broccoli i den stol.
Ligesom der blev drukket en del glas vin på den balkon. Lige indtil solskinsvejret blev afløst af ruskende regn, der efterlod den fineste sne på bjergene omkring os.
Kongerige Queenstown skiftede ham for øjnene af os men det gjorde det kun smukkere.
Vi fik meget ud af vores fem dage i Queenstown selv om vi SAGTENS kunne have brugt mere tid.
Byen er er oveflødighedshorn af aktiviteter og det var svært at begrænse sig. Men dag 1 tog vi gondolen til byens top og lod pigerne køre i "The Skyline Luge" en slags go-cart på en down-hill bane, der var anlagt til børn og kinesere. Kors hvor er der mange kinesere i det her land. De må stå for 90% af turismeindtægterne. Jeg havde fundet et bord i skyggen oppe ved Lugen, hvor jeg sad med Klara og kiggede på tøserne der kom susende forbi. Der var masser af borde men kineserne ville åbenbart også gerne have en plads i skyggen for pludselig var vi omringet af en stor kinesisk familie der ikke talte et ord engelsk ud over Shanghai, men som gerne ville snakke med min baby. Hun tog bedstefaren med det elegante tøj og de tobaks-sorte tænder om fingeren, og vakte selvfølgelig stor begejstring.
På dag 2 sejlede Jakob og pigerne i jet-båd på den canyon som Kamille havde udset sig fra luften. Klara og jeg tog en travetur op på Queenstown hill, hvor vi blev belønnet med mere udsigt.
På dag 3 gjorde vi det "som alle kommer til Queenstown for," mente receptionisten. Vi tog den lange køretur syd om bjergene og ud til Milford Sound, som er den mest berømte fjord i New Zealand. Dels på grund af dens næsten magiske, dramatiske skønhed. Dels fordi den har været kulisse for adskillige scener i Perer Jacksons Hobitten. Og man forstår godt, hvorfor han valgte netop dette sted til sit eventyr. Fjorden er smal og på begge sider tårner stejle bjergvægge sig op. Der ligger skyer omkring toppene og hundredevis af vandfald driver ned af klippevæggene.
Vi så fjorden fra en mindre båd, der sejlede helt hen til et af vandfaldene, hvor vores modige piger lod sig overdænge med kaskader af vand. Derefter hen til "seal rock" hvor 10-12 søløver dovnede i det noget sparsomme dagslys. Og endelig ud til fjordens åbning mod det tasmanske hav, hvor Captain Cook havde sejlet forbi hele tre gange uden nogensinde at opdage den godt skjulte, naturlige havn, som Milford Sound udgør.
På dag 4 slentrede vi langs smukke Lake Wakatipu ned til byen, hvor vi fik kaffe og cupcakes og forberedte os mentalt på at forlade turens foreløbige højdepunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar