På toppen om natten

Det gælder om at udnytte jetlagget, og findes der en bedre måde at bruge en søvnløs nat på end en gåtur til toppen af Balis højeste bjerg Mt. Agung. En lang nat og smuk morgen er samlet i videoen ovenfor.

Ved et rent tilfælde fløj vores gode venner og faste skiferie-partnere Claudio og Pernille til Bali samme dag som os, og Claudio og jeg besluttede sammen at bestige Mt. Agung om natten, så vi var klar til solopgangen på toppen.

Klokken 23 stod vi klar med vores guide Kaki ved balinesernes helligste tempel Besakih i 1200 meters højde. Herfra gik turen opad i natten til toppen i 3031 meters højde med lyskeglerne fra vores pandelamper som holdepunkt. En tur hvor junglen gradvist blev skiftet ud med nåletræer, der til sidst også måtte vige for sten, støv, klipper og de stivnede lavastrømme fra vulkanen Agungs seneste store udbrud i 1963.

På de sidste nøgne bjergrygge mod toppen var temperaturen faldet til 5-6 grader, som i den hylende vind på toppen føltes som minus 10. I det tidlige daggry ventede vi på solopgangen i ly af lavastrømmenes hulninger. Her tændte Kaki bål og bød på kaffe, mens han gav det hellige bjerg de obligatoriske gaver.

Solopgangen var spektakulær med dansende skyer og et landskab, som åbnede sig under os i vulkanens trekantede skygge. Den var også isnende kold, og inden længe var vi i gang med den lange tur ned - skiftevis vandrende, klatrende og kurende.

Klokken var 10 om morgenen, inden vi atter nåede ned til Besikah og sagde farvel til Kika. Sidst på eftermiddagen nåede jeg tilbage til Bloo Lagoon og ikke mindst en stærkt forsinket nattesøvn.
En benhård omgang, der trods ømme ben, søvnunderskud og overtræk på familiekontoen kan anbefales varmt. Men hvis nogen tilbyder et par vanter inden afgang, så tag imod dem.

Sendt via Blogsy