onsdag den 14. oktober 2015

Bali Baby

Klara fortjener en tapperhedsmedalje! Det er nu tredje dag efter afrejsen, og hun er i aldeles fin form. Hun oplever alt det nye med interesse og en vis skepsis, og hun har allerede vendt sin døgnrytme om efter Bali-tid. 



Det er ellers ikke småting, vi har udsat hende for på vej hertil. Den 20 timer lange rejse var hård for alle. Afgangen midt på dagen betød at ingen kunne sove før vores naturlige nat. Heller ikke Klara. Så jeg travede mange ture op og ned ad gangen med en ulykkelig baby på skulderen før hun faldt omkuld kl. 19.00 i det såkaldte baby bassinet. Sikke en vidunderlig opfindelse! 



Råd #1: Brug de ekstra tusind kroner på en nat-afgang. 

Vi bor på Bloo Lagoon øko-resort, hvor kombinationen af bæredygtighed og luksus betyder ekslusive villaer i pagt med naturen og utallige myrer, der marcherer rundt i vores stue. Det er dog en ubetydelig detalje når man tænker på hvor skønt her er. Se fx vores brusebad: 


Sofia og Kamille tilbringer dagene i poolen og vil helst ikke andet. Så indtil videre bliver vi her. Klara har også været i poolen der er mindst 32 grader varm og usandsynligt tillokkende. 


3 kommentarer:

  1. Dejlige billeder, vi håber, at der snart kommer flere og glæder os til at høre mere....

    SvarSlet
  2. Ups, den var fra Louise & co.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren Louise. Billeder slipper i ikke for. 😉

      Slet