tirsdag den 29. september 2015

På den igen!

Der er nu gået fem år, siden vi udforskede Panama, Costa Rica og Argentina sammen med vores dengang 3- og 5-årige piger. Nu er Sofia og Kamille 8 og 10, og de har fået en lillesøster, Klara. Hun skal selvfølgelig også opleve verden. Derfor har vi planlagt en rejse, der skal tage os gennem Bali, Australien og New Zealand på tre måneder. Vi rejser den 11. oktober og er hjemme igen 14. januar. Herunder en rejseplan med de vigtigste milepæle:

Bali - oktober 
  • De første 10 dage bor vi på Bloo Lagoon (www.bloolagoon.com) på Balis østkyst
  • Herefter tager vi hurtigbåden til Gili Islands, hvor vi skal tilbringe fire nætter
  • Vi afslutter Bali-oplevelsen i det centrale Ubud, som er kendetegnet ved regnskov & rismarker, kultur & wellness - you name it...
Australien - november/december
    • 1. november tager vi natflyveren til Brisbane på Australiens østkyst. 
    • Her tilbringer vi tre dage hippe Moloolaba før vi flyver til Heron Island (www.heronisland.com/) for at opleve revet
    • Vi bliver på Heron i fem dage og forventer at møde myriader af skildpadder og tropiske fisk
    • Fra Heron gå det til legendariske Byron Bay, hvor vi skal gå i surfernes fodspor - men bo ganske etableret på The Oasis (byronoasis.com.au)
    • Vi skal også opleve regnskoven og besøger Lamington National Park, hvor vi skal bo på O'reilly's Rainforest Retreat (www.oreillys.com.au)
    • Herpå går det sydover indtil vi rammer Blue Mountains, hvor vi skal vandre, klatre og ikke mindst ride i bjergene. Basen er ranchen Yarrabin (www.yarrabin.com)
    • Sydney bliver vores sidste stop i Australien, og her tilbringer vi efter planen fem dage på et fancy hostel (www.yha.com.au/hostels/nsw/sydney-surrounds/sydney-harbour) med udsigt over havn og opera
    New Zealand - december/januar
    •  9. december lander vi i Queenstown i det sydlige New Zealand. Queenstown skulle være en slags "adventure capital of the world". Her tilbringer vi fem dage før vi kører via pingvin-paradiset Omaru til Christchurch.
    • I Christchurch starter den del af eventyret, som børnene har glædet sig allermest til: Roadtrip i autocamper. 
    • 16. december triller vi så af sted med hus på ryggen og gearstangen i den forkerte hånd. Destination Arthurs Pass. 
    • Vi forventer at se både gletchere og vinmarker før vi ca. 22. december rammer nationalparken Abel Tasman, der skulle være en slags syvende vidunder i strande, vand og delfiner. Der tilbringer vi selvfølgelig julen og lidt mere. 
    • 27. december krydser vi strædet til nordøen, hvor vi skal prøve at undgå de allermest crowdede sommerferie-campingpladser. Men det bliver nok svært for der er bud efter de gode steder. 
    • Omkring 2. januar indtager vi Coromandel halvøen og 7. januar lander vi i Paihia, som er base for Bay of Islands. Her kan man svømme med delfiner. Og det skal vi på Sofias fødselsdag den 10. januar. 
    • 11. januar retur til Auckland og få pusten, inden vi stiger på flyveren mod Singapore og København den 13. januar.
    • Ankomst til CPH 14. januar kl. 06.00
    Tak til Valdemarsro.dk for inspiration til Bali!
    Tak til Sofie Hother for udførlig rejseplan til New Zealand!
    Og tak til Tünde hos Risskov Travel for stor tålmodighed :-)

    2 kommentarer:

    1. Kære eventyrlige famile.....vi ønsker jer en fantastisk tur. Nu som for 5 år siden, synes vi at I er totalt modige og overskudsfyldte, hatten af for jer......
      Vi følger misundeligt bloggen og glæder os til at høre nyt.... Mange knus fra os... Louise, Laurent, Noah og Lucas

      SvarSlet
      Svar
      1. Kære Louise - kom og besøg os derude! Og tak for invitationen til vinterski. Det må vi have til gode til lidt senere på året :-)
        Knus fra os,
        Marie

        Slet