fredag den 28. januar 2011

Den sidste caipirinha

Bryllupsrejsen lakker mod enden, men vi elsker stadig hinanden.
Sveden piblede frem på overlæben, mens vi sippede turens sidste caipirina ved svømmepølen på Los Troncos. Det var tropemørkt og stjerneklart. Omkring os larmede frøer og insekter. Vemodigt at sige farvel til fem måneders honeymoon. Men også en stilfuld finale.

Svømmepølen på Los Troncos ved Cataratas del Iguazú.
Karatekid ved pølen
Vi befandt os i det allernordligst Argentina, på grænsen til Brasilien og Paragua. Her ligger verdens vel nok smukkeste vandfald, Cataratas del Iguazú, som hvert sekund sender flere tusind kubikmeter vand ud over en halvmåneformet kløft midt i regnskoven. Vandfaldet er en af Sydamerikas største turistattraktioner, og da vi så horderne af mennesker og mærkede den bagende varme kl. 9.00 om morgenen var vi ikke sikre på, at det var rejsen værd. Men det var det. På lang afstand lignede det strimler af silke, der flettede sig ind mellem træerne. Tæt på mærkede man de rasende kræfter og kunne næppe fatte storheden af det.

En del af Iguazú vandfaldene, set fra den argentinske side.
Vandfald i børnehøjde.
Iguazú var en værdig afslutning på en meget vellykket rejse. Der er masser, vi ikke har fået fortalt om, men her er et par highlights fra den sidste måned:

Vinsmagning i Mendoza
Ugen omkring nytår tilbragte vi i Lujan de Cujo, et vindistrikt lige syd for Mendoza. Her ligger vinhusene side om side, og der er altid åbent for vinsmagning. Vi besøgte blandt andet det stilfulde Lagarde, hvor vi fik en udsøgt frokost med vinmenu. Derefter lagde vi vejen forbi Carmelo Patti, som er en af de argentinere med italiensk baggrund, der har haft størst succes med vinproduktionen. Hans specialvin smagte af fransk Chambertin, og det er vel ikke så dårligt...

Lagardes vinmarker.
Laragdes skyggefulde svalegang.
Sofia smager dessertvinen.
Kager til kaffen. Masas - Argentinske mini-kager, som findes i uendelige variationer og købes pr. kilo. Et børnehit.
Jakob, Marie og Carmelo Patti.
Angela - vores dansktalende engel. Vi boede hos hendes familie i Lujan de Cujo.
Aconcagua med børn
Tæt på Mendoza ligger Cordillera de los Andes, hvorfra Acongagua tårner sig op med sine 6963 m. Fra det flade vinland går vejen ind i de tørre, vindblæste bjerge på grænsen til Chile, hvor bjergbestigere fra hele verden prøver kræfter med den højeste top uden for Himalaya. Med to modstræbende børn i hånden (delvist på skuldrene) klarede vi lige knap 3 kilometers-loopet fra nationalparkens parkeringsplads til udsigtspunktet.

Vejen fra vinlandet til Andesbjergene.
Hvem ved, måske når vi en dag helt op til base camp?
Marie med Acuncagua i baggrunden (tror vi nok).
Christo rejser sig i 4000 meters højde på grænsen mellem Argentina og Chile.
Spa på spansk
Midvejs mellem Aconcagua og Mendoza ligger det fineste spa, Termas de Cacheuta, omkranset af bjerge og høje cypresser. Stedet er et yndet udflugtsmål for argentinerne, der elsker at være sammen med deres familier. Ved siden af spa-bassinerne er der linet op med picnicborde i skyggen. Familietur når det er bedst. Sofia var især vild med rutsjebanen.

Far fortæller historier i udendørs badekar.
En tur mere!
Hård sol generer ikke Jakob, sålænge han har sin gaucho-hat.
Nu er vi tilbage på dansk grund, og frosten bider igen i kinderne. Faktisk en dejlig fornemmelse. Turen er forbi for denne gang, men vi gør det helt sikkert igen. Colombia er i kikkerten til næste tur. Vi svarer også gerne på spørgsmål, hvis du har brug for at høre, at det godt kan lade sig gøre at rejse til verdens ende med børn. Just do it, god dammit.

/ Marie

3 kommentarer:

  1. Haha! Knastør kommentar på det første billede!
    Tusind tak for alle de fantastiske indlæg, jeg har fulgt misundeligt med hele vejen - og erkendt, at SÅ ambitiøs en tur havde jeg aldrig selv haft fantasi til at udtænke. Jeg er fuld af beundring for jeres mod og mandshjerte til at gøre det I drømte om.

    SvarSlet
  2. Det har været en sand fornøjelse at følge jeres vanvittigt seje tur. Tak for fabelagtige billeder, velskrevne beretninger og indsigtsfulde beskrivelser. Jeg har sjældent været så misundelig.

    Håber I også kommer til at nyde Danmark. Jeg er hermed ikke længere helt så misundelig, selv om frostkold København da til tider kunne være dejligt også.

    Damnit, hvor er I seje.

    SvarSlet
  3. Katrine og René, så dejligt at høre I har fulgt med og oven i købet nydt det. Lidt svært at tro du kan være misundelig fra dit eksil i Mozambique, René. Men nu kan jeg jo glæde mig til at følge dine beretninger. Katrine, vi ses om et splitsekund!
    /Marie

    SvarSlet