 |
| Løbevejen i El Bolson |
Pakning til 5 måneder i 2 kufferter var en udfordring af de større, men på en eller anden måde lykkedes det at få klemt et par løbesko i størrelse 45 ned i kufferten. Det kan godt være, at det lyder som en klassisk småpsykotisk sluttrediver-krise men løbeskoene er endt med at blive en af de klart bedste ting, jeg tog med.
En ting er at jeg ville været blev både fed og psykotisk uden motion i et halvt år. En anden ting er, at på en rejse med to små piger, der endnu ikke har set lyset i at vandre, er løbeture en perfekt måde at få oplevet naturen på.
Variationen er helt utrolig og stort set hver eneste tur har sin egen udfordring. Sindssyg varme, latterlige stigninger og mærkelige underlag. Især løb i bjergene giver et kick. Det er sindssygt svært at bevare pessimismen, når man har fået presset sig selv op på en eller anden top og står med sveden drivende ned i øjnene med en fantastisk udsigt. Endorfiner har helt klart en positiv effekt på oplevelsen, og så ligger der en helt særlig tilfredsstillelse i at løbe forbi pustende vandrere på oplevelse, mens man lader som om det er hverdag for en selv.
Min uundværlige Runkeeper-app (www.runkeeper.com/user/wickmann) har logget alle ture, men her er de bedste.
1. San Martin
15 km i bjergene omkring San Martin fra det ene smukke udkigspunkt til det næste. 400 meter op og 400 meter ned igen rundt om bjerget. Og så en af de få ture i en ordentlig tid med et kilometergennemsnit på 5.23.
 |
| San Martin |
2. Cahuita
10 km.'s tidlig morgentur rundt langs kysten i Cahuita nationalpark. Langs tropestrande med aber i træerne og afsluttet med morgenmad på en bar midt i junglen, hvis ejer havde en passion for italiensk skinke og ost.
 |
| Cahuita |
3. Pipeline trail – Boquete
Gennem junglen op i skyskoven til et vandfald midt i bjergene. Af med trøjen, ind under vandfaldet og ned igen. Fik senere at vide af en guide, der var deroppe, at den gruppe, han var deroppe med, havde døbt mig Chuck Norris. Som bekendt findes ingen større hæder.
 |
| Pipeline |
4. Sandklitter i Pinamar
Afsted i møghumør på selvstraf på uendelig øde og forblæst strand. Turen hjem gik gennem kæmpestore sanddyner i aftensolen og der veg raseri for eufori.
5. Langtur i Boquete
 |
| Iphonebillede fra toppen af sandørkenen |
10 km. i bjergene bag Boquete. Fuld hammer nedad om kap med minibusser fyldt med heppende lokale, der ikke var vant til løbere.
 |
| Boquete |
6. Samara
Joggetur om morgenen på den brede tropestrand med Marie. Smukt.
 |
| Samara - med en lidt anden sport |
7. Los Quetzales
På med rygsækken og ned til byen for at hente forsyninger til den øde hytte i bjergene, vi boede i.
 |
| Los Quetzales |
8. Pampas
5 km hen til svinget og tilbage var blot en brøkdel af den lange, lige grusvej på Pampassen. Afstande giver ikke meget mening på Pampassen, så man føler man kan løbe for evigt.
 |
| Pampasvej |
9. El Bolson
Scramble op igennem en kløft op til et vandfald og derefter den lange vej ned. Kun afbrudt af et øjebliks overvejelse ved mødet med en gruppe hjemløse børn med macheter, som heldigvis var superflinke.
 |
| El Bolson |
10. Iguazu
Eftermiddagsløbetur hen for at se Argentina, Paraguay og Brasilien mødes, der hvor Iguazu-floden flyder sammen med Parana. Sindssygt ubehageligt i 35 graders fugtig junglevarme og et lille hedeslag som belønning. Men godt på en pervers måde.
/Jakob
Ingen kommentarer:
Send en kommentar