onsdag den 8. december 2010

Familien!

Vores børn opfører sig rimeligt pænt. Og alle vi møder er fantastisk venlige. Alligevel har jeg nogle gange på fornemmelsen, at vi er med i en film, der hedder Familien!  Familien der kommer larmende og efterlader sig et spor af affald og ulykker. Familien med de fem kilo vasketøj og den støvede firehjulstrækker med alt for mange papkasser med campingmad bagi. Familien der forsøger sig med lidt spansk etikette og alligevel er fuldstændig stilforladte i det fremmede.

Som fx da vi mødte op på det fine Hotel La Posada i Puerto Madryn, en højpandet turistdestination for velekviperede pensionister med hang til hvalekskursioner, gletschervandring og andre bekostelige affærer. Vores rejsebureau havde booket to nætter for os, men vi var i mellemtiden var blevet bevidste om de 4 nætters magi, når man er på familieekskursion. Så vi kom brasende ind i foyeren en fredag eftermiddag i støvede fleecer og med blanke øjne efter en lang dags køretur. Dos noches mas, forsøgte vi på vores danskerspansk, men receptionisten forstod ingenting, for vi var jo slet ikke booket ind. Og så måtte Jakob ud i bilen efter den lille proppede daypack med værdigenstande, drikkedunke og andre pakkenelliker for at finde computeren og dermed bookingnummeret. Desværre var det ikke en computer, men en velvoksen tarantel der kravlede ud af tasken og op på Jakobs hånd, hen over receptionen og ned på gulvet, hvor tre rengøringsdamer i fællesskab fik den slået ihjel med det meste af en dåse hardcore insektdræbemiddel, mens receptionisten hoppede op og ned i panik. Velkommen til Hotel La Posada!

Bedre blev det ikke, da vi to dage senere måtte melde i receptionen, at selvsamme daypack var blevet stjålet fra os på en dagsudflugt. Meget hjælpsomme var de, men vi kunne ikke helt undgå at få fornemmelsen af, at de hellere havde set at tyven forsvinde med hele familien.

Vi er os smerteligt bevidste om vores tilhørsforhold, og at vi er rigere på tid end på penge. Og vi har det ikke godt med at stå med campingblusset i haven på et hotel med stjerner og ret hvide duge (selv om den opvarmede svømmepøl selvfølgelig er et plus). Vi befinder os aldeles glimrende, når vi bevæger os i den argentinske middelklasses fodspor og indlogerer os til ingen penge i nogle af de tusinder af selfcatering cabanas, der findes i dette land. Lykken er størst, når vi selv kan bestemme, hvornår vi skal have grillmad og pasta, og når ingen får lejlighed til at rystes over vores dårlige manerer.

Derfor har vi det også rigtig godt i denne stund, hvor vi har fortæret en argentinsk/italiensk middag fra eget køkken og om lidt kan falde omkuld i de bløde senge i hyttens to fine værelser. 200 pesos pr. nat betaler vi for sådan sådan en cabana, og det er jo lige til at overkomme, når man tænker på, at det kun er 250 kr. Og at vi oven i købet er lykkelige og meget mætte og trætte.

I morgen skal vi ind og bo i nationalparken Los Alerces, som ligger ved foden af Andesbjergene. Det bliver nationalpark nummer tre på en uge (det er ikke fordi vi stresser, der er bare ikke andet at lave). Vi er for alvor kommet til Patagonien, hvor attraktionen er natur, natur og atter natur. Forleden var vi i pingvin-paradis. En million pingviner hang ud i reservatet omkring Punta Tombo, og vi så i hvert fald nogle tusind stykker. De vraltede og skrålede og hentede fisk til deres unger, og nogle stod bare stille og nød solen. Helt og aldeles fascinerende og helt ualmindeligt børnevenligt af en nationalpark at være (desværre har vi ikke nogen billeder fra netop den dag, for der blev vores gear stjålet).

Den anden nationalpark, vi har besøgt, er Peninsular Valdez, der ligesom det meste andet i Patagonien brillerer ved at være det rene ingenting. Flere tusinde kvadratkilometer ingenting med lidt buske og et par kaniner. Men uden om denne ingenting er der et hav så fyldt med liv, at man tror det er løgn. Hvaler der vælter rundt om turbådene, som var det legetøj. Søelefanter på stribe, der slikker sol på stranden. Han-søløver med enorme manker, der slåsser om haremmet og udstøder gutturale brøl. Og det bedste af det hele - spækhuggere, der kaster sig op på stranden og sluger en søløve eller spiller bold med den på havet. Det sidste (spækhuggerne) så vi desværre ikke, for de er der kun ved højvande, og Familien havde ikke fået tjekket tidevandet med turistinformationen i tide. Men vi så hvaler - så tæt at vi kunne røre ved dem. Og vi fik kørt 4-500 kilometer på grusveje med 100 i timen. Og vi havde en herlig dag.

Og nu til køjs. Hvid sne til alle jer derhjemme. Ungerne er faktisk ret misundelige. De ville helt sikkert gerne bytte en hvaltur for en kælketur.

Marie

3 kommentarer:

  1. Hej Familie!! Ville ønske man kunne bytte plads med jer, men uden børn (jeg er som sædvanlig halvdød efter en onsdag i selskab med mine banditter).....Vi er dybt misundelige og ville gerne have det samme mod. Men vi bliver vist hængende i vores regnfulde alpekrog. Efter 1000 meter sne i sidste uge har det nu regnet non-stop i 2 dage og her ser ud som en trist sidst i marts dag. Mange knusser til jer og kepp up bloggen, vi drømmer lidt med.

    SvarSlet
  2. Hej Louise, tak for hilsen. For første gang på vores tur tror jeg vores omgivelser ligner jeres. Masser af bjergtoppe med sne på. Jeg er sikker på, at I snart kan få skiene på og nyde vinteren i jeres dejlige alpekrog. Vi sender mange hilsner til alle omkring dig. Rart at høre, I stadig følger med i vores udskejelser. / Marie

    SvarSlet
  3. Hej med jer 4! Det er ved at vaere laenge siden sidst, desvaerre flyver tiden og der er ikke tid og plads til halvdelen af alt det man gerne ville! nu er det saa ved at vaere juletid, saa vi bager brunkager og pebernödder og laver julepynt og braender stearinlys...og venter paa noget nyt sne som vi ka boltre os i! Vi havde en fantastisk forsmag med ca 80 cm nysne paa et dögn - og saa smeltede det hele igen! Ellers er der sgu en lidt sur periode i december, jeg har det altid bedre naar vi naar om paa den anden side af jul. Taenk at vi sidste aar sad i starting blocks'ene paa dette tidspunkt paa vej til Marokko! Det gör vi vist snart igen! Naa, men det lyder jo til at I stadig har mange store oplevelser - paa godt og ondt, men saadan er det jo. husk nu hvor kedelig "hverdag" er, der sker jo altsaa sjaeldent noget der ka bringe ens pis i kog, det er jo derfor man söger ud mod den store ukendte verden hvor man ka maerke at det kradser. Taenk at dröne gennem Argentina i firhjulstraekker og ikke vide hvad der skal ske i morgen, ja jeg vil da godt bytte! Jeg vil pröve at sende nogle billeder, men er for daarligt organiseret, det ender med at jeg blir nôdt til at faa en facebook-profil for at ku kommunikere med omverdenen...( det ka selv blonds finde ud af)
    Naa, ja, er egentlig paa arbejde, saa maa hellere smutte nu. Taenker saa tit paa jer 4 derovre, nyd livet og take care. Masser af store knus fra alle os til alle jer! Kat&co

    SvarSlet