fredag den 17. september 2010

Spanskskolen hitter


"Se, der kommer vores lærer," hvisker Sofia hver dag kl. 13.15, når Erica dukker op i søjlegangen på Habla Ya, sprogskolen i Boquete. Hun er spændt og begejstret - og samtidig lidt bekymret - over at tilbringe to timer hver dag med et menneske, der ikke taler et ord dansk. Men Erica er en stjerne, og da hun endelig fik lov at være alene med de to studiner (giv slip, mor!) begyndte succesen at tage form.

Erika og englebasserne tegner og lærer.
De tegner, synger sange og lærer tallene og alfabetet. De lægger puslespil, klipper og klistrer og går på legepladsen, når trætheden melder sig hen på eftermiddagen.

Sofia får lektier for, men nægter pure at sige et eneste ord på spansk derhjemme. Og i øvrigt skal vi lade være med at rose hende overdrevet, når hun endelig siger noget, har hun ladet forstå. Vi har altså ingen anelse om, hvorvidt undervisningen har nogen effekt. Altså om de lærer noget. Kamille kører løs i bedste papegøjestil, men har en hukommelse som en guldfisk. Sofia tænker og forstår sikkert, men hendes mund er lukket med syv segl. Men det er lige meget, for bare det at de så tillidsfuldt har taget skolen til sig, overstiger alle vores forventninger.

Klar til første skoledag
Der er ca. 5 minutters gåtur til skolen
Den første uge vi var her i Boquete var det bare Jakob, som tog spansk-timer. Men vi hentede ham hver dag kl. 17.30 og sikken en fest, der blev i komplekset de dage. Skolen er en del af et vældig fint byggeri med små cafeer, butikker og tur-udbydere. Og flere stikker hovederne ud af døren, når de små rødder kommer væltende. "Que linda," siger de og klapper i hænderne af begejstring over de to blondiner. Ingen er i tvivl om, hvornår Sofia og Kamille er i byen, og selvom forældrene til tider synes, det bliver lige lovlig larmende, er begejstringen over "de små engle" endnu usvækket.

En velfortjent is efter første skoledag. MED skumfiduser.
På mandag starter endnu en skoleuge, hvor kun Sofia er på skolebænken. Vi krydser fingre for, at de gode takter fortsætter. 

Marie (og en lille bitte smule Jakob)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar