Frodig skov paa begge sider af landingsbanen og blaa bjerge indhyllet i skyer. Det var synet, der moedte os, da vi landede i Tucuman International Airport i Panama onsdag aften. Efter 18 timers rejse forstod vi igen, hvad vi var rejst ud for. Det foeltes lidt som at komme hjem for os, der elsker mellemamerikas gronne landskaber.
Selve rejsen forlob absolut problemfrit, og pigerne var saa glade og forventningsfulde hele vejen. Kamille sov af flere omgange, krollet sammen paa de smaa saeder. Sofia holdt sig vaagen.Og vaagen.Og vaagen.Og vaagen. Til hun til sidst nasten ikke kunne mere. Men hun lukkede ikke et oje for vi endelig laa paa sengen i La Casa de Carmen - en hyggeligt hostel midt i den hektiske Panama City.
Her er kun 8 vaerelser, og selv om der ikke bor andre born end vores foler vi os helt hjemme. Personalet elsker selvfolgelig de smaa lyse hoveder, som faar klistret hotellets visitkort paa maven naar vi forlader hotellet.
Stemningen i byen er faktisk rigtig god. Trafikken er tosset, men der er saa mange biler, at ingen koerer rigtig staerkt. Men selvfolgelig skal spelt-moederen lige vaenne sig til, at boernene sidder uden sikkerhedssele paa bagsaedet af taxaerne.
Ingen har rigtig forsoegt at snyde os endnu. Bevares, taxa chauffoeren forsoger at tage 5 dollar for en tur til 3, men saa lander vi paa 4, og saa er alle glade. Vi er jo turister.
Indtil videre har vi sparet et par hundrede kroner paa at koebe et Panasonic Lumix-kamera med GPS og hele molevitten. Vi glaeder os til at begynde at dokumentere vores oplevelser.
Lige nu suser toeserne frem og tilbage pa gangene her paa Casa de Carmen. De har allerede sludret med huspapejoejen, som holder til i den lille frodige have omkring terrassen. ¡Hola! kan den sige. Og ¡Casa Carmen!
Dagens program er gaatur i den gamle bydel Casco Viejo og indkoeb af minicomputer, saa vi kan folge med i verdens begivenheder undervejs.
I morgen loerdag regner vi med at tage ud og se paa kanalen.
Hola!
Marie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar